You are currently viewing Forberedelserne er i fuldt gang – bryllupsmesse i Aarhus på søndag

Forberedelserne er i fuldt gang – bryllupsmesse i Aarhus på søndag

Der er bryllupsmesse lige om lidt! Det kan du læse en masse om på bryllup.dk og så kan du følge med I mine forberedelser de næste dage her på min side. God aften til jer alle ?✌

Slået op af Fru Hansen blomster i Tirsdag den 16. januar 2018

Mine forberedelser til bryllupsmessen i Scandinavian Congress Center, Aarhus er har været i gang længe. Nu er det på søndag. Den 21. januar og jeg er endelig kommet til stadiet som omhandler de levende elementer. Det betyder at jeg i går og netop nu i dag, har fået leveret en masse smukke blomster, købt hjem fra auktion i Holland. Det er som juleaften hver gang jeg får leveret blomster – jeg elsker det!

 

Forud for mine bestillinger har jeg selvfølgelig gjort mig overvejelser omkring hvilke farver, typer af blomster og hvilket overordnet look de skal passe ind i. Jeg har lavet mig nogle løse skitser, der for mig, lige så meget er en designproces, hvor jeg får konkretiseret form, struktur og farver. En proces hvor jeg får billederne i mit hoved ned på papir og får det hele lidt mere organiseret. Hvilke detaljer vil passe godt sammen, er der variation mellem de elementer jeg vil vise. Og det er også her jeg får slået nogle “darlings” ihjel. For mit hoved er fyldt med designs jeg gerne vil vise, men med en messestand på 3 gange 5 meter, sætter det nu alligevel sine begrænsninger, hvis der både skal være plads til et rundt bord der pyntet, brudebuketter, blomsterkranse, for slet ikke at nævne de besøgende der forhåbentlig kommer en masse af, for at se på mine ting! – Så derfor er der voteret, udvalgt og truffet hårde beslutninger de sidste dage 🙂

Som planen er nu, kommer der 7 forskellige brudebuketter med tilhørende boutonniere, minimum 3 forslag til borddekorationer samt nogle blomsterkranse og evt. nogle blomstersmykker. Det er planen – så må vi se om den holder, for man har et standpunkt til man tager et nyt, og den kreative process er fantastisk og sender nogen gange én veje man ikke selv havde overvejet til at starte med.

 

Dagen i dag står på at ordne de sidst modtaget blomster og så ellers forberede stativerne til de buketter der er bygget op omkring et sådant. Derudover skal jeg af sted til min trykker, Grafisk Forum, for at hente den Roll-up og de postkort jeg har kreeret til messerne. (For ja der er jo messe igen den 4. februar i Vejle! men mere om det senere) Nervepirrende og spændende om det er blevet som tænkt.

Så nu er det koncentreret arbejdstid – god dag til jer alle. I får lige en video fra i går aftes, lagt op fra min Facebookside 🙂

 

 

De bedste hilsner, Maria

Skriv et svar